For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
lørdag den 26. oktober 2013
Vores sprog og forhåndsforståelser smitter værre end influenza
Ådalskolens
søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år og som har en bror eller søster
med et handicap. Et af temaerne på søskendekurset handler om hvad ”de andre
tænker” og ”hvad disse ting gør ved mig som søskende”. Den måde, vi voksne
taler om andre på, kan stikke en kæp i hjulet i forhold til målet om positive
fællesskaber for alle. Fordomme, nedsættende sprogbrug og det at stemple nogen
som anderledes eller vanskelige kan nemt smitte af på den måde, børn opfatter
hinanden – og sig selv. Børn, der oplever, at der bliver fortalt negative
historier om dem, bliver fanget i en udviklingsfælde. Det er næsten umuligt at
forandre sig, når man er negativt beskrevet, fortæller John. Han peger på
eksempler, som alle børnene kan genkende. En skoleklasse, der konstant bliver
omtalt som "skolens vanskeligste klasse". Forældre, der siger, at
"du ikke må lege med ham der" osv. "Der er stor risiko for, at
vi voksne skaber og forstærker de problemer, vi forsøger at løse, gennem den
måde vi taler om hinanden og gennem de historier, vi fortæller. Med den måde,
vi taler på, kan vi tale børn ud af børnegrupper og legitimere, at børn
behandler hinanden dårligt," pointerer han. "Vi kan skabe utroligt
meget ved at skærpe vores opmærksomhed på måden, vi taler og tænker om tingene
på," siger John. Ved at være opmærksom på, hvad vi fortæller og ikke
mindst hvordan kan vi skabe andre betingelser for de sunde fællesskaber. Sunde
fællesskaber skabes på søskendekurset.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar