Min lillebror har et handicap

Det er ikke altid lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet bror eller søster, som tager det meste af forældrenes opmærksomhed og kræfter. Jeg har en multihandicappet bror. Det skete pga. en lægefejl ved hans fødsel. Han kan absolut ingenting. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. Selvom han ikke har noget sprog kender vi hans signaler. Han er meget bevidst om alting og jeg kan bare via hans blik vide hvad han tænker. Han er en meget glad dreng og man er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid.
Det har aldrig været et problem for mig. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 12 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældste bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke også var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor, at hun har kunnet klare det, for det er en stor opgave. Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores hårdtarbejdende forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i vores familie. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine aggressioner over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til.
Ådalskolen tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år.