På søskendekurset er der andre børn på min alder, som
også har en søster eller bror med et handicap. Vi lærer hinanden godt at kende,
leger en masse sjove lege, ser film, spiser slik, drikker sodavand, snakker og
griner. Kort sagt så laver vi rigtig mange fede ting. Det vigtigste er dog at
være sammen med andre, at kunne dele oplevelser og tanker sammen og vide, at vi
alle har noget til fælles. Vores fælles bånd er, at vi har en søskende med et
handicap – en søskende som vi elsker på trods. Min lillebror hedder Sebastian
og har autisme, men det kan andre ikke se. "De siger, at han ser da så sød ud...". Det er han bestemt også langt de fleste dage, men så er der alle de andre dage...
Nogle af de dårlige ting ved Sebastians handicap er:
Han kan slå, nive og skubbe migHan forstår ikke, når jeg siger "ikke gøre det" til ham
Han piller ved alle mine ting og nogle gange går de i stykker
Han kan ikke gå i bad selv og så jeg er nødt til at hjælpe ham med at vaske hans hår og krop, selv om han er 9 år gammel
Jeg er nogle gange meget flov fordi han har mange raseri udbrud
Han kan blive meget sur og nogle gange bliver jeg bange, fordi jeg ikke tror, han kan stoppe igen
Han kan ikke lege med mig særlig godt og i ret lang tid
Nogle af de gode ting ved min bror er:
Han behøver ikke at gå i den samme skole som mig, fordi han går på en specialskole
Jeg får nogle gange fridage fra min skole så jeg kan følge hvordan det går med min bror
Han kan være rigtig sjov, når han ønsker at være i centrum
Jeg kan komme på søskendekursus, hvor jeg har det rigtig sjovt med andre søskende
Jeg lærer en masse om de problemer mennesker med handicap kan have
Jeg elsker min bror, trods hans handicap
Ingen kommentarer:
Send en kommentar