Min søster Nanna er en 4 årig pige, der kan sidde, smile, kravle, råbe, og gør næsten alt det de fleste små børn gør. Hun kan være sød og hun kan også være irriterende. Små børn har brug for folk til at tage sig af dem, at lege med dem, se dem, undervise dem og elske dem. Det er et hårdt arbejde at tage sig af en baby, ikke bare en baby som min søster, der har Downs syndrom. På hendes helt egen måde, viser Nanna os, at Downs syndromet ikke holder hende tilbage. Min lillesøster er meget forskellig fra andre babyer. Hun kan gøre, hvad andre børn kan gøre. Plus hun viser os, at det ikke er verdens undergang at have et handicap. Når andre mennesker ser på Nanna, kan de se en pige, der ser anderledes ud (Børn med Downs syndrom ser lidt anderledes). Jeg ser en meget sød lille pige og en stor person. Af Nanna, lærer jeg hver dag, at man ikke skal gøre antagelser om andre mennesker. De holder sjældent i virkeligheden. Jeg føler mig heldig at have Nanna som søster. Fremtiden for Nanna, håber jeg bliver et vidunderligt liv. Når hun har brug for hjælp med noget, vil hun få det. Hun behøver ikke at være en videnskabsmand, når hun vokser op. Hun kan være god til musik eller få folk til at grine og smile. Jeg ønsker at give andre mennesker et indblik af Downs syndrom. Jeg ønsker at gøre noget for at hjælpe andre til at forstå hende, så folk ikke dømme hende eller forsøge at begrænse hende. Jeg tror også Nanna vil gøre det for sig selv. Måske hun vil fortælle andre, hvordan det er at have Downs syndrom, og hvad der gør hende anderledes. I min familie taler vi meget om noget, som vi kalder "Nanna Light". For mig betyder det, at Nanna lyser op i vores dagligdag og bringer os glæde. Hun er et helt specielt lys, der titter igennem og bliver større og større. Det spredes og hun viser os alle mere om sig selv og om Downs syndrom. Jeg elsker Nanna for hvem hun er indeni. Jeg håber, at andre mennesker kan bevæge sig forbi de mange fordomme og i stedet se Nannas lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar