onsdag den 3. april 2013

”For første gang oplevede jeg, at der var andre børn som havde det som mig…”

Sådan er der mange børn der efterfølgende beretter fra et søskendekursus. Pernille fortæller, at det var super fedt at høre, at der var andre børn, der havde oplevet noget ligesom hende. Hun syntes også, at det var godt at få sat ord på mange af hendes tanker. Der var ting, som hun kunne sige i gruppen, som hun ikke plejer at fortælle til andre børn. Pernille oplevede tilsvarende, at det var rigtig godt, når de andre i gruppen fortalte om deres bror eller søster. Så vidste hun, at hun ikke var alene. Det var lettende at opleve, at man ikke er den eneste, der har en bror eller søster med et handicap.

Ådalskolens søskendekursus har nu været ”på gaden” i en måned. Kursusfolderen er sendt rundt til kommuner, institutioner og andre interesserede. Vi glæder os til at være med til at starte det netværk, som børn der har en bror eller søster med et handicap ofte har brug for. På hjemmesiden www.aadalskolen.dk kan kursusfolderen og tilmeldingen downloades. Læs mere her på vores Blog.




Søskendekurset afvikles gennem 3 weekends.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar